Gentofte Karate Klub blev stiftet ved den konstituerede generalforsamling 18/6-1993.
Stifterne var udbrydere fra karate afdelingen under Gentofte Budo klub som lukkede kort tid efter.
Af de oprindelige stiftere, er det kun Sensei Carl Sponholtz som er tilbage og således stadigvæk fungerende som formand og chefinstruktør.
Gentofte Karate Klub er en idrætsklub, der henvender sig til alle i Gentofte og omegn.
Vi træner den traditionelle japanske Shotokan Karate, der er verdens mest udbredte stilart.
Vi er medlem af en række danske og internationale organisationer, herunder Dansk Karate Forbund, Danmarks Idrætsforbund samt IJKA Denmark.
Vort medlemsskab af disse organisationer er din garanti for, at den karate vi underviser dig i, er på et højt teknisk niveau og anerkendt over hele verden.
Klubben har udvikles sig kollosalt, siden starten i 1993 og kunne i princippet være 5 forskellige karate klubber i Gentofte.
Vi har i stedet valgt at holde alt under samme organisation, Gentofte Karate Klub, da det rent administrativt giver nogle fordele.
I dag (februar 2010) er Gentofte Karate Klub en af danmarks største karateklubber med +360 medlemmer.
Vi har p.t. 4 deltagere på Dansk Karate Forbunds Team Danmark støttede talent hold, samt en deltager på det officielle nationale karatelandshold.
Klubbens chefinstruktør Sensei Carl Sponholtz har bl.a. afsluttet en uddannelse som diplomtræner i elite idræt under Danmarks Idrætsforbund og alle klubbens senior instruktører har en uddannelse som licensinstruktør og/eller forbundsinstruktør.
Herudover deltager alle klubbens instruktører og hjælpeinstruktører jævnligt i IJKA´s omfattende uddannelsesprogram.
