Karate er både en sport og en livsstil som gør din hverdag nemmere.

Vores værdigrundlag er baseret på disciplinære regler fra den japanske kultur, som vi forventer at alle i klubben respekterer.

En af grundene til vi har ganske få skader, skyldes netop den disiplin, som er integreret i undervisningen.

Respekter dine kammerater i klubben såvel som din familie og venner og de respekterer dig.

Respekter din lærer/instruktør, han/hun er der for din skyld. Pas din træning, ligesom dine lektier og dit arbejde.

Disciplinen i karate er hård og streng, men den er en vigtig del af karate livet, accepter det og du bliver glad for det.

Følgende regler gælder i klubben, før, under og efter træningen:

Klubbens sortbælter og instruktører tiltales ”SEMPAI”, (direkte oversat = ældre broder/lærer).

Chefinstruktør tiltales ”SENSEI”, (SENSEI = lærer), instruktører udefra tiltales ligeledes SENSEI.

Ved start/slut på træningen sidder man ned og mediterer et kort øjeblik, hvorefter der hilses mod det japanske flag, derefter mod Sensei (instruktøren) og til sidst hilser alle mod alle, (alt foregår på japansk men bliver forklaret).

Salen er en ”Dojo” (stedet hvor man træner) og der hilses/bukkes altid på vej ind/ud af dojoen.

Undgå venligst sko i Dojoen, heller ikke forældre der henter/bringer deres børn.

Når man afleverer/modtager noget fra en højeregradueret bruges BEGGE hænder.

Af hensyn til sikkerheden, er det vigtigt at du følger instruktørens anvisninger 100 %.

Sidder man under træningen, er det i ”skrædderstilling” eller lignende, ALDRIG med fodsålerne ind mod SENSEI.

Smykker som lange øreringe, ringe, armbånd, ure m.m. må ikke bæres af sikkerhedshensyn.

Langt løst hår skal bindes/sættes op da det ødelægger koncentrationen.

Når man retter på sin karate gi, skal det altid ske væk fra Sensei og flaget.

Ingen forlader træningen uden klar aftale med Sensei.

Mød til tiden så du kan nå at klæde om, kommer du for sent, skal du selv bukke af og afvente tilladelse fra Sensei.

Copyright © 2005 Gentofte Karate Klub