Lidt om karate og dens historie.

Ifølge legenden rejste den indiske buddhistmunk Bodhidharma (ca. 500 e.Kr.) til Shaolin templet i Kina for at udbrede kendskabet til zenbuddhismen. Munkene viste sig at være i en elendig fysisk form, og for at gøre dem i stand til at gennemføre den meget krævende meditations træning, udviklede Bodhidharma et træningssystem baseret på de vilde dyrs bevægelsesmønstre. Munkene kom hurtigt i form, og udviklede sig desuden til dygtige kæmpere, og det siges, at de blev kendt i hele Kina for deres styrke og mod.

Bodhidharmas træningsmetoder spredtes i løbet af århundreder til hele Asien, og heriblandt også til øen Okinawa, hvis beboere effektiviserede teknikkerne, efter at øens herskere havde forbudt dem at bære eller eje våben. Det nuværende navn 'karate' betyder da også 'tom hånd' eller evnen at kæmpe uden våben. Karaten udviklede sig til at være et uovertruffent selvforsvarssystem mod de røvere og voldsmænd, der hærgede på den tid.

Som den moderne karates forfader betragtes Gichin Funakoshi (1868-1957), der i 1921 var manden bag en karateopvisning på Okinawa, hvor den japanske kronprins var til stede. Kronprinsen blev så begejstret for de fantastiske teknikker, at han hentede Funakoshi til Japan, for at han skulle udbrede kendskabet til denne kampform. Her åbnede han i 1935 sin egen karateskole, der fik navnet Shoto-Kan, og blev grundlaget til det, der i dag er verdens mest udbredte karatestil. I 1955 stiftedes Japan Karate Association (JKA), og Funakoshi blev valgt til organisationens første præsident.

Shotokan stilarten blev introduceret i Danmark af Sensei Jørgen Bura i midten af 1960'erne, og ved en energisk indsats lykkedes det ham hurtigt at udbrede kendskabet til karate her i landet.